
De nye kostråd har taget fat på, at vi skal spise klimarigtigt og bl.a. skære ned på kødet. De har dog ikke helt glemt de sundhedsmæssige aspekter. Bl.a. lyder en anbefaling, at man skal spise 75 gram fuldkorn om dagen.
Men hvor meget er det? Og hvor finder man fuldkorn – og hvad er det egentligt.
Fuldkorn er, som navnet antyder, at man anvender hele kornet, men det betyder ikke, at der skal være hele korn synligt i fx brødet. Et brød med hele korn på toppen kan sagtens indeholder langt mindre fuldkorn end en tilsyneladende “fuldkornfrit” brød. Kornet må gerne være bearbejdet – bare producenten tager alt med, og ikke sier noget fra.
Men hvor meget er 75 gram. I gamle dage havde rudbrød en mere ensartet størrelse end tilfældet er i dag.
En god tommelfingerregel er at tage udgangspunkt i, at der er ca. 16 gram fuldkorn i en skive rugbrød på 50 gram i alt. En skive rugbrød kan selvfølgelig variere i størrelse – men tag udgangspunkt i dette siger Rikke Iben Neess, kampagneleder for Fuldkornspartnerskabet.
Og hvorfor er fuldkorn så godt fra kroppen. Det har DTU Fødevareinstituttet undersøgt. Blodprøveanalyser viser, at deltagere i et forsøg fik mindre inflammation i kroppen. Især har rug en gavnlig effekt på blodets indhold af inflammatoriske markører.
De fleste forbinder inflammation med en infektion, men i mange tilfælde går mennesker rundt med et inflammationsniveau, som er en lille smule forhøjet, også selvom der ikke er en infektion. Det er især tilfældet hos overvægtige. Et forhøjet niveau af ’unødvendig’ (subklinisk) inflammation medfører hos overvægtige en øget risiko for at udvikle type-2 diabetes.
Studiet viser desuden, at deltagerne spiser mindre, når der er fuldkornsprodukter på tallerkenen – formodentligt fordi fuldkorn giver en større mæthedsfornemmelse. Deltagerne har på fuldkornskosten også generelt oplevet et vægttab.
Analyserne er endnu engang med til at vise, at der er god videnskabelig basis for kostrådet om at vælge fuldkorn. Måske i særdeleshed for personer, som har øget risiko for at udvikle hjerte-karsygdomme eller type 2-diabetes, siger professor Tine Rask Licht fra DTU Fødevareinstituttet.
Kilde: DTU/Fuldkornspartnerskabet