COBOTS rykker ind på laboratorierne

Nytænkende robotsamarbejde effektiviserer og forbedrer laboratoriers arbejdsmiljø

En betragtelig del af prøvetagningen og analysearbejdet på landets laboratorier foregår manuelt, og det er ergonomisk belastende. Det vil et nyt samarbejde ændre på.

technikon-mikrolab-cobot

Modul løsning – let at bygge videre på

Ønsket om at forbedre laboratoriernes fysiske arbejdsmiljø er den primære årsag til det opsigtsvækkende samarbejde, som de to danske virksomheder – hhv. Mikrolab Aarhus A/S og robotvirksomheden Technicon ApS – nu indleder.

Samarbejdet skal styrke laboratoriers automationsgrad. Ud over at nedbringe nedslidende arbejde og effektivisere processerne, er målet at sikre større ensartethed. En ekstra gevinst ved cobots er at de gør det muligt at imødekomme voksende sporbarhedskrav.

Mikrolab Aarhus er førende leverandør af laboratorieudstyr. Virksomheden har gennem årtier opbygget en ekspertise inden for enhver form for laboratorieudstyr – lige fra basis til kundespecificeret udstyr.

Mikrolab Aarhus leverer udstyr til virksomheder i forskellige brancher bl.a. kemi-, olie-, føde- og drikkevarer, miljø-, pharma- og life science-branchen.

Technicon er landsdækkende forhandler af nogle af klodens stærkeste robotmærker. Fællesnævneren er fleksibiliteten, brugervenligheden og den høje grad af sikkerhed, som kendetegner hele Technicons udvalg.

Hertil skal lægges en central kvalitet ved automationsudstyret; Samtlige løsninger er modulære. Dvs. at ønsker en virksomhed at komme i gang med automation, skal man ikke starte fra bunden og brænde dyre udviklingskroner af. Man kan rykke hurtigt, fordi modulerne er testet af og muliggør hurtig skalering.

Mikrolabs_aarhus_2-1440x960

En af de modulbaserede UR-cobotløsninger, som Technicon og Mikrolab samarbejder om for at forbedre arbejdsmiljøet på landets laboratorier.

Fleksibel og kompakt

Samarbejdet er bygget op om fem kompakte standardmodul-løsninger. Et modulbord med dimensionerne 851 mm (h), 400 (b) og 800 (l) udgør basis. Det er på hjul med tilhørende bremser og kan dermed nemt og enkelt flyttes rundt og udføre varierende opgaver. Oven på det enkelte modulbord er monteret en driftsikker robotarm fra Universal Robot – en såkaldt UR3e cobot.

I modsætning til konventionelle robotter er cobots udviklet til at arbejde i tæt samspil med medarbejdere. Cobots standser øjeblikkeligt de møder modstand, og derfor er sikkerhedsafskærmning ikke nødvendig.

Den intuitive brugerflade og de mange applikationer – gribere – giver en bred vifte af opgaver som modulerne kan løse.

  • Ved at vi nu går sammen om at tilbyde landets laboratorier cobotsmoduler, der let og enkelt kan assistere og overtage store dele af det ensformige arbejde begrænses risikoen for menneskelige fejl. Uanset hvor dygtige mennesker er: når to ansatte udfører samme opgave, øges risikoen for fejl – ikke mindst i en spidsbelastningsperiode, siger René Trinderup, Sales Manager Mikrolab, der ser frem til at rulle samarbejdet ud.

For yderligere oplysninger kontakt

  • Sales Channel Manager Henrik Christensen, Technicon ApS, hch@technicon.dk, Tlf. 4280 4455
  • Salgsspecialist Automatisering Brian Nyborg, Mikrolab A/S, bn@mikrolab.dk, Tlf. 2366 6330

Læs mere om automatisering hos Mikrolab