Både offentlige myndigheder, kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere stiller i stigende grad krav til virksomhedernes arbejdsmiljø. Der er løbende fokus på, at produkter og tjenesteydelser frembringes under ordnede arbejdsmiljøforhold.
Arbejdsmiljø standarden sikrer således bl.a. overholdelse af gældende lovmæssige krav og eventuelle andre krav og minimerer risici for personale og interessenter i forbindelse med farer forbundet med aktiviteter og services.
ISO 45001 erstatter OHSAS 18001
ISO 45001 er den nye (2018) internationale standard for arbejdsmiljø. Denne standard erstattede den engelske OHSAS 18001 som vi hidtil har været certificeret efter. Standarden er fortsat fokuseret på arbejdsmiljø og er udviklet for at hjælpe virksomheder og organisationer med at forebygge arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme.
Fokuseret audit
Størstedelen af krav i ISO 45001 standarden er som i den gamle – dog er der nogle ændringer og forskelle på de to, derfor har vi været igennem en fokuseret audit, som endte ud i en godkendelse og et ISO 45001 certifikat.