Hvor er det bedste sted at slå en prut?

Udsugningsbord med udsugning

Undgå at blive helt gasset og forgiftet med udsugning og ventilation

 

Kan du aldrig vide dig sikker i forhold til at undgå indånding af ildelugtende prutter, gasser og giftige dampe? Er du ved at drætte om på arbejdet på grund af de herlige og farlige dampe? Bare rolig, det er der råd for…

Udsugningsbord med underskabe

Prutte-Jørgen og Dampe-Dorthe

Det er smadder træls, når Prutte-Jørgen ikke kan holde på gasserne, eller Dampe-Dorthe igen er gang med kemikalierne. Sikke en hørm der kan komme i hele virksomheden – og hørmen er slet ikke det værste, når der er tale om sundhedsskadelige, giftige, ætsende og brandfarlige væsker, dampe og stoffer. Vi kan alle leve med at lugte til en rådden prut (det betyder ikke, at du skal udnytte det, Prutte-Jørgen!), men det vil være dumt ikke at kende sine faresymboler og så risikere liv og lemmer hos dine medarbejdere og dig selv.

 

Hvad med et udsugningsbord?

Et udsugningsbord fra DENIOS til eksempelvis laboratorier tilfører frisk luft fra forkanten og loftet, og dette giver den høje sikkerhed, idet de skadelige dampe bliver presset væk fra åbningen, altså der hvor du står, og ned til bagvæggen. Her bliver de suget ud via udsugningen. På den måde garanterer vores udsugningsborde sikkerhed og overholdelse af den påkrævede grænseværdi ved håndtering af kemikalier. Det betyder også, at du kan arbejde med kemikalier direkte på dit udsugningsbord uden at blive gasset og forgiftet.

Stinkskab

 

Stinkskabe til laboratorier

Vores stinkskabe til arbejdsmiljøer inden for farma, handel og industri er perfekte til en dame som Dampe-Dorthe. Her kan du udføre følsomme arbejdsprocesser i et beskyttet område, og det er selvfølgelig stadig DENIOS’ bedste ventilations teknologi, som udsuger dampene fra Dampe-Dorthe, inden de kommer i nærheden af dine næsebor (og resten af dig).

 

Udsugningsborde til svejsning og lodning

Inden Prutte-Jørgen går helt bananas med sine prutter, kan vi lige nå at søge tilflugt hos et udsugningsbord til svejsning og lodning. Det kan være, at du nu tænker: hvad har prutter at gøre med svejsning og lodning? Og til det kan vi kun svare: ingenting, men det skader vel ikke at have et udsugningsbord, der både kan klare Prutte-Jørgens gasser og de forurenende stoffer, der kommer, når der bliver svejset og loddet…

udsugningsbord til svejsning

 

Udsugningsbord, stinkskab og udsugningskabinet

Du kan finde mange flere informationer om vores luftteknik på vores hjemmeside. Ellers er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os, hvis du vil vide mere.

Udsugningskabinet