Plast, kemi og emballage – Nyt kursus hos MSC

 

Extractables og leachables i plastmaterialer

Mandag den 16. maj 2022,  9 – 15.30
Hos MSCi i Skovlunde

Vi er glade for at kunne præsentere et spritnyt kursus i MSC regi. Kurset er sammensat af farmaceut Anne Breinholt og Cand scient pH.d. Berit Larsson. De har begge mange års erfaring inden for  området – og det er også de to, som underviser på kurset.

Lidt baggrund for kurset.

Kemikalier anvendt i plastik er bl.a. mistænkt for at være hormonforstyrrende, forårsage ADHD og fedme.
Problemet er alment kendt i forbindelse med afgivelse af phthalater fra vandflasker.

De kemiske stoffer, som plastemballagen leverer over i emballagens indhold, kan være blødgørere, hjælpestoffer fra forarbejdningen af plasten, additiver der skal give plasten specielle egenskaber mm. De kaldes på dansk for lækstoffer og på engelsk extractables/leachables.

Området er relevant indenfor lægemidler, fødevarer, kosmetik, men også for genanvendt plast, hvor store mængder af kemikalier akkumuleres ved genbrug.

Kurset giver en indføring i hvorfor plast overhovedet afgiver lækstoffer, hvordan man tester det, og hvordan man vurderer om de lækstoffer, man har fundet, er et problem for emballagens formål.
Derudover gennemgås de vigtigste ISOer og guidelines på området.
Kurset er rettet mod specialister, og tager udgangspunkt i plast anvendt sammen med lægemidler.

Du kan både læse mere om kurset og tilmelde dig her

____________________________________________________________________________________________________________________________________

Vores andre kurser

MSC afholder en lang række kurser indenfor Chromatografi og Biotek.

Du kan se hele vores kursuskalender her
Du kan også vælge at hente kursuskataloget her