Holm & Halby har indgået en aftale med den danske producent “Blue Ocean Robotics” om salg af deres 100% autonome UV-desinfektionsrobotter. Blue Ocean har for nylig lanceret en tilpasset pharma/clean-room version af robotten, som nu kan opleves i vores showroom.
Mere effektiv desinfektion med UVD robot
Desinfektion i forbindelse med produktion har traditionelt været en meget manuel proces, hvor der indgår et eller flere rengøringsmidler. Denne rengøring er ofte dyr og samtidig belastende for både mennesker og miljøet – og så kan der stadig være udfordringer med en enkelt spore eller bakterie, som kræver ekstra indsats.
Dette behøver dog ikke at være tilfældet længere, da robotterne nu er klar til – og endda mere effektivt – at overtage desinfektionssopgaven. Har du ekstraordinære problemer med drilske bakterier eller sporer, kan du optimere desinficeringen til også effektivt at fjerne disse.
Studier viser tydeligt, at desinfektion med UV-C lys ved hjælp af robotter fører til gyldige og reproducerbare resultater, både når det gælder eliminering af et bredt spektrum af mikroorganismer og relevante resistente bakterier.
Læs mere om UVD-robotterne her
Vi har erfaring med UVD i Pharma
Du kan se og afprøve den helt nye tilpassede pharma/clean-room version i vores showroom. Robotten er allerede i brug i Danmark, så der er opnået erfaring med rengøring og dokumentation i farmaceutisk produktion.
Kontakt os
Ønsker du at vide mere om robotten, eller vil du se den i aktion i vores showroom, er du velkommen til at kontakte vores produktspecialist Brian Slovic-Petersen på bsp@holm-halby.dk