Danske biosolutionsvirksomheder går muligvis en stor og lys fremtid i møde. Biosolutions er teknologier, hvor man udnytter naturens egne mekanismer og processer til at fremstille nye bæredygtige produkter.
Men selvom en række danske virksomheder står lige på nippet til succes, har de svært ved at komme helt over målstregen, påpeger en ny analyse fra Teknologisk Institut.
Blandt de mest afgørende barrierer er manglende finansiering. Det peger 57 af virksomhederne på som den største forhindring.
– Danmark har en lang og stolt tradition for at udvikle de tidligere udgaver af biosolutions med f.eks. Novonesis og Carlsberg. Men selvom potentialet er velkendt, så er der fortsat tale om forholdsvist nye teknologier, og derfor er erfaringerne med implementering af biosolutions også begrænsede. Vi står tilbage med et stort uudnyttet potentiale i brugen af biosolutions siger direktør Anne-Lise Høg Lejre, Teknologisk Institut.
Baggrunden for analysen er at sætte fokus på de forhindringer, som branchen beskriver, og måske den ved rundt komme over dem. Derudover har Teknologisk Institut undersøgt virksomhedernes motivation, de oplevede fordele ved biosolutions samt udfordringerne ved bringe nye produkter til markedet.
– Der er behov for langsigtet og tålmodig kapital, der kan understøtte vækstrejsen for nye biosolutions-virksomheder. Investorer, især dem der fokuserer på scaleup-virksomheder, skal være villige til at indgå i langsigtede vækst- og innovationsprojekter. Dette kan gøres gennem forpligtende aftaler med andre virksomheder eller offentlige partnere, der kan bidrage til en stabil og støttende finansiel ramme, siger Anne-Lise Høg Lejre.
I 2023 var det især USA, som kastede penge efter dette område. Hele 71 procent af den globale biosolutions-investering kom derfra. Europa og Kina halsede efter.
Flere midler er det ikke det eneste sagliggørende for de nye virksomheder. Også lovgivning og reguleringsmæssige udfordringer er en hindring, mener 37 procent.
Komplekse godkendelsesprocesser i EU og ugunstige vilkår for investorer kan forlænge tiden til markedet og øge risikoen for virksomhederne.
– Adgangen til teknologisk infrastruktur og nødvendige kompetencer bør lettes og risikovillig kapital øges, især for nye og små biosolutions-virksomheder, så de kan udvikle og teste deres innovative løsninger effektivt. Lykkes vi med det og får fjernet de regulatoriske barrierer på EU-plan kan biosolutions blive et eksporteventyr for Danmark og samtidig understøtte den grønne omstilling, siger Anne-Lise Høg Lejre.
Kilde. Teknologisk Institut