Danmarks nye supercomputer – en NVIDIA DGX SuperPOD – er blevet placeret som nummer 21 på den såkaldte TOP500 liste, der rangerer verdens kraftigste computere.
Computeren, der har fået navnet Gefion, blev officielt indviet for blot tre uger siden.
– Gefions placering som nummer 21 på TOP500-listen er en milepæl for os og for Danmarks globale position inden for AI og supercomputing, siger Nadia Carlsten, CEO hos Danish Centre for AI Innovation (DCAI)
Mens den er nummer 21 i verden, er den blandt de allerkraftigste i EU, og de mange computerkræfter skal bl.a. anvendes til klimaforskning og anden forskning, der kræver den umådelig regnekraft, som Gefion besidder.
Den består af 1.528 NVIDIA H100 Tensor Core GPU’er, og er specifikt designet til at håndtere komplekse AI-opgaver. Den er ydermere fremtidssikret, da den kan opgraderes med fremtidige generationer af NVIDIA’s næstegenerations-computerarkitektur, som eksempelvis NVIDIA Blackwell.
– Vi traf et bevidst valg om at vælge DGX H100-systemer, fordi de giver høj ydeevne her og nu. DCAI’s mål er at sikre, at Gefion altid vil kunne håndtere behovene for selv de mest krævende AI-opgaver, så forskere og brugere kan udnytte dens enestående ydeevne til de mest innovative initiativer, påpeger Nadia Carlsten.
”Vi traf et bevidst valg om at vælge DGX H100-systemer, fordi de giver høj ydeevne her og nu. DCAI’s mål er at sikre, at Gefion altid vil kunne håndtere behovene for selv de mest krævende AI-opgaver, så forskere og brugere kan udnytte dens enestående ydeevne til de mest innovative initiativer,“ udtaler Carlsten.
Gefions første use cases vil omfatte flere banebrydende projekter, herunder multi-modal foundation modeller, simuleringer af kvantesystemer i storskala og AI-drevede værktøjer inden for sundhedsområdet.
Kilde: Novo Nordisk Fonden