Når der tales om eksponeringsscenarier, så får mange kemikalieansvarlige et tomt blik i øjnene. For det kræver en længere forklaring, at få overblik over de praktiske opgaver og konsekvenser i forbindelse med eksponeringsscenarierne. Målet med denne artikel er, at skabe dette overblik og beskrive det praktiske arbejde som følger af eksponeringsscenarierne.
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 12, 2013 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.
Af Lars Bugge, CHYMEIA ApS
Mange har nok bemærket, at sikkerhedsdatabladene med tiden er blevet længere og længere. Et sikkerhedsdatablad (SDS) på 10-15 sider er dog stadig et meget langt SDS. Men hvis der følger eksponeringsscenarier med sikkerhedsdatabladet, så er et langt SDS pludselig på over 100 sider. Mange vil reagere med hovedrysten på sådan en informationsbombe. Det var jo besværligt nok i forvejen, så hvad er meningen?
Meningen er god nok, selvom informationsmængden er overvældende. Sikkerhedsdatablade, som vi kender dem, beskriver, hvordan man beskytter sig generelt. Dvs. at uanset om man bruger 10 liter af et kemikalie 8 timer dagligt i et kosteskab uden udluftning, eller om man kun bruger 4 ml af kemikaliet en gang om året i et stinkskab, så er det de samme forholdsregler, der beskrives i SDS’et.
Den procedure bliver der lavet om på med de eksponeringsscenarier, som fremover skal følge med SDS’er for farlige kemikalier (hvis der produceres eller importeres mere end 10 tons af kemikaliet årligt). Eksponeringsscenarierne beskriver forskellige forholdsregler for forskellige anvendelser. Brugerne kan således finde eksponeringsscenariet for deres anvendelse, og følge de præcise anvisninger for netop denne anvendelse.
Leverandør- og informationskæden
For at forstå arbejdet med eksponeringsscenarier er det vigtigt at forstå hele leverandør-/informationskæden i kemikalielovgivningen, der vises i figuren herunder.
Informationsflowet går normalt fra producent/importør til slutbruger. Det gælder også for eksponeringsscenarierne. Men i den første fase af REACH skulle alle, der anvendte kemikalier, sende besked op gennem leverandør/-informationskæden. Brugerne af kemikalierne skulle oplyse om deres anvendelser af kemikalierne til deres leverandør, som skulle give besked videre, indtil producenten/importøren havde et fuldt overblik over, hvad deres stof/kemikalie blev anvendt til hos slutbrugerne. Dette var det første led i processen mod eksponeringsscenarier. Her blev ”identified uses” registreret.
Producenterne/importørerne skulle herefter i gang med at lave eksponeringsscenarier for alle disse identified uses. Producenterne/importørerne skulle vurdere kemikaliets sikkerhed (opbevaring, anvendelse og bortskaffelse) over hele dets levetid, for hver eneste anvendelse – med henblik på at styre/forhindre uønsket eksponering af mennesker og miljø.
Dette var/er et omfattende arbejde, som sker i en proces, der kaldes en CSA (Chemical Safety Assessment), dvs. en kemikaliesikkerhedsvurdering. Til sidst samledes det hele i en CSR (Chemical Safety Report) dvs. en kemikaliesikkerhedsrapport. Endelig formidles selve eksponeringsscenarierne som bilag til sikkerhedsdatabladet, som nu bliver til et udvidet sikkerhedsdatablad, et eSDS (extended SDS).
Use Descriptor-Systemet
For at sikre en ensartethed i kommunikationen formidles de forskellige anvendelser i nogle overordnede kategorier. Det kaldes Use Descriptor-Systemet.
Det vil tage lidt tid at lære disse kategorier at kende, men de bliver vigtige for downstream-brugeren. Det er nemlig med udgangspunkt i disse kategorier, at de skal finde deres anvendelser, så de kan sikre sig, at deres brug er omfattet af eksponeringsscenariet.
Forpligtelser og opgaver for den typiske danske virksomhed
Langt de fleste danske virksomheder er downstream-brugere i fht. kemikalielovgivningen (REACH). Der er mange forskellige typer af downstream-brugere. F.eks. forhandlere, producenter og slutbrugere. Men i lovgivningen skelner man ikke mellem de forskellige typer, selvom deres opgaver i forhold til eksponeringsscenarierne kan være forskellige. Helt overordnet har alle downstream-brugere dog de samme forpligtigelser:
1. De skal sikre sig, at deres anvendelse er dækket af eksponeringsscenariet.
2. De skal sikre sig, at de overholder anvisningerne i eksponeringsscenariet.
3. De skal videreformidle de relevante informationer fra eksponeringsscenariet.
Alligevel er konsekvenserne og opgaverne lidt forskellige for de tre typer af downstream brugere, som beskrevet i skemaet.
Forhandleren
For en forhandler, der importerer kemikalier fra et andet land i EU, er det enkelt at sikre sig, at retningslinjerne i eksponeringsscenariet overholdes. Forhandlerens eneste anvendelse af kemikaliet er således typisk opbevaring. Videreformidlingen kan derimod være lidt mere problematisk, for importøren skal sikre sig, at SDS og tilhørende eksponeringsscenarier (=eSDS) findes på det nationale sprog. Hvilket kan være lidt af en opgave for eSDS’er på 100 sider, hvis ens leverandør ikke kan hjælpe med en dansk udgave.
Producenten
Når man blander flere kemikalier (stoffer og råvarer) til et nyt produkt, så bliver det let en større opgave både, at sikre sig, at anvendelsen er omfattet og at videreformidle de relevante informationer.
Hvis der indgår 17 stoffer i en blanding, så skal alle tjekkes i forhold til den aktuelle anvendelse. Bagefter skal producenten videresende relevant information, og det kan være sin sag med alt den bagvedliggende information, som 17 stoffer kan akkumulere.
Der findes grundlæggende fire metoder til at løse denne opgave, de beskrives alle fire i skemaet på side xx.
Slutbrugervirksomheden
Slutbrugervirksomheden skal (som de andre led i kæden) sikre sig, at deres anvendelse er dækket af eksponeringsscenariet. Selve videreformidlingen af den viden, der er i eksponeringsscenariet, skal ske via en arbejdspladsbrugsanvisning (APB). Den metode vi i Danmark bruger til at konkretisere informationerne fra sikkerhedsdatabladene for de medarbejdere, der skal bruge kemikalierne. Den APB-ansvarlige vil kunne finde vejledninger om den præcise anvendelse i eksponeringsscenariet, og derved lettes arbejdet. Men der kan være lidt mere arbejde i at identificere de rigtige informationer.
Fremover vil det ikke være tilrådeligt at lave APB udarbejdet som et tillægsdatablad (som beskrevet i AT-vejledningen), hvis tillægsdatabladet skal hæftes sammen med et meget langt e-SDS. En sådan telefonbog af oplysninger kan sikkert virke afskrækkende på mange.
Hvis min anvendelse ikke er beskrevet i eksponeringsscenariet
En af de centrale problemstillinger ved eksponeringsscenarierne opstår, når ens anvendelse ikke er dækket. Eksponeringsscenarier omfatter alle de identificerede anvendelser, men der kan være flere. Hvis virksomhedens anvendelse ikke er dækket af eksponeringsscenariet, må man ikke anvende kemikaliet. I sådanne tilfælde har man følgende muligheder:
1. Undgå problemet: Skaf informationen fra leverandøren.
2. Find et alternativ: Substituer kemikaliet med et andet.
3. Lav jeres egen downstream CSR/eksponeringsscenarium, medmindre I er omfattet af en undtagelse. I så fald kan I nøjes med en anmeldelse til ECHA: Man vil være dækket af en undtagelse, hvis man anvender mindre end 1 ton om året, hvis kemikaliet er omfattet af REACH § 9 om produkt- og procesorienteret forskning og udvikling, eller hvis farligheden i forhold til koncentrationen betyder, at kemikaliet ikke skal oplyses. Selvom der skulle være en undtagelse, betyder det ikke, at kemikaliet kan anvendes uden værnemidler. Sikker anvendelse skal stadig beskrives i forbindelse med anmeldelsen til ECHA via REACH-IT.
4. Skalering: Nogle gange findes der også en mulighed i eksponeringsscenariet for at lave skalering. Det betyder, at selvom jeres anvendelse ikke direkte er behandlet i eksponeringsscenariet, så er der retningslinjer for, hvordan forholdsreglerne kan udvides til at omfatte andre anvendelser.
Status
Reglerne om udarbejdelse og formidling af eksponeringsscenarier trådte i kraft for flere år siden. Alligevel er der endnu kun få eksponeringsscenarier i omløb, og endnu færre, der ved, hvordan de skal håndtere dem.
Det skyldes bl.a., at myndighederne har lagt et meget lavt kontrolpres, men det skyldes i høj grad også opgavens kompleksitet. Producenten/importøren som skal skabe hele informationsgrundlaget for eksponeringsscenarierne, har haft en meget stor opgave med registrering m.m. Der har været eksempler på kemikaliesikkerhedsrapporter, der var på 800 sider. Derfor er der også et betydeligt arbejde i at uddrage de informationer, som skal overføres til eksponeringsscenarierne.
Samtidig har der været en læringsproces, hvor virksomhederne skulle lære eksponeringsscenarierne at kende som koncept, og få en forståelse af, hvad et eksponeringsscenarie bør (ikke bør) indeholde. Den proces er reelt stadig i gang. Opfyldelse af sprogkrav (oversættelse og udvikling af standardsætninger) har ligeledes givet forsinkelser.
Længere nede i oplysningskæden skal man også lære at håndtere oplysningerne. Man kan sige, at lovgivningen har mødt virkeligheden, og det tager tid, at indarbejde en så kompleks lovgivning, som samtidig er så omfangsrig på information.
I ECHA (EU’s kemikalieagentur) er man bevidste om problemet, og man arbejder fortsat på at finde løsninger, der kan gøre arbejdet lettere. Men det er særligt brancheforeningerne på EU-plan, der har arbejdet med at gøre lovgivningen praktisk håndterbar med værktøjer og vejledninger. Herhjemme er Kemi & LifeScience under Dansk Erhverv ved at udforme to pjecer med korte, konkrete og praktiske råd om kommunikation af eksponeringsscenarier i forsyningskæden og check af egne anvendelser.
Selvom eksponeringsscenarier stadig er lidt sjældne, så bliver de mere og mere udbredte. Når man modtager et eksponeringsscenarie har man 12 måneder til at agere på, indarbejde og formidle informationerne. Derfor skal man – før eller siden – sætte sig ind i reglerne og indarbejde en praktisk håndtering på arbejdspladserne.
Hvor skal jeg henvende mig?
Har man spørgsmål omkring eksponeringsscenarier, skal disse rettes til Arbejdstilsynet, men der vil også være hjælp at hente i brancheforeningerne, eller man kan kontakte en kemikaliekonsulent.
Softwareløsninger
Eksponeringsscenarierne betyder, at mange flere informationer skal bearbejdes, sendes rundt og oversættes. Derfor er mange på udkig efter løsninger, der kan gøre arbejdet lettere. De fleste avancerede SDS authoring løsninger kan i dag håndtere eksponeringsscenarier, men på brancheplan arbejder man på at gøre det endnu enklere. Det gør man bl.a. ved at lægge informationerne fra eksponeringsscenarierne ind i XML-kode, så de kan distribueres elektronisk sammen med sikkerhedsdatabladet. Herefter kan det hele hentes ind i ens SDS/APB authoring software, hvis det understøtter denne funktionalitet. Brancheforeningen for den europæiske kemikalieindustri Cefic har lanceret en sådan mulighed i deres ESCom Standard software, der kan downloades på deres hjemmeside.
Figur 1. Et eksponeringsscenarie beskriver anvendelse ift. nedenstående parametre (RMM = risikohåndteringsforanstaltninger).
M/I= manufacturer/importer
DU = downstream user
Første led kaldes i lovgivningen M/I: Det står for producent eller importør, og det er den, der bringer produktet på markedet i EU.
I lovgivningen regnes alle andre end M/I’erne for DU’er, altså downstream users. I figuren er der imidlertid vist forskellige eksempler på downstream users. De har nemlig alle forskellige opgaver i forbindelse med distributionen af eksponeringsscenarier.
