Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2023 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.
Carl Th. Pedersen nåede at skrive en hel bog om krydderier, som blev færdigredigeret af Ole Mouritsen (se anmeldelse [1]). Det er blevet en særdeles smukt illustreret bog med en mængde interessante oplysninger af historisk, gastronomisk, kemisk og medicinsk art. Mange indholdsstoffer er omtalt, og i Nomenklaturudvalget har vi en stille ambition om at sørge for, at alle disse forbindelser med tiden kan slås op i ordlisten på internetsiden Dansk Kemisk Nomenklatur [2].
Vi lægger ud med opslaget stjerneanis (figur 1), selv om gløggtiden for længst er forbi, når dette læses. Heldigvis var de forbindelser, Carl Th. omtaler dér, allerede i vores database med systematiske navne. Flere af forbindelserne har etablerede ikke-systematiske navne, der ender på ’ol’, hvilket plejer at signalere ’alkohol’ eller ’phenol’. Forbindelserne er imidlertid ikke hydroxyforbindelser, men ethere, herunder trans-anethol og estragol, der begge er varianter over anisolstrukturen (methoxybenzen), og 1,4-cineol, der har en mere kompliceret struktur. Se figur 2.
Estere kan tilsvarende have gammelkendte ikke-systematiske navne, der leder tanken hen på ethere (pæreæter [3]) eller andre stoftyper (bananolie [4]). Mange ikke-systematiske navne er blevet kaldt trivialnavne. Nogle af disse navne kan altså være forvirrende, som vi har set her. Andre er egentlig ret uskyldige bortset fra, at man heller ikke fra dem kan udlede noget om forbindelsens struktur (eksempler kunne være soda, sprit, toluen). Vi vil senere gå mere i detaljer med begrebet trivialnavn.
TD, Nomenklaturudvalget
Referencer
1. S. Baltzersen: Anmeldelse af C. Th. Pedersen: Krydderier fra A til Z, Dansk Kemi 103 #1 (2022) 21.
2. http://www.kemisknomenklatur.dk.
3. T. Damhus: Fuselolie, amylenhydrat og pæreæter, Dansk Kemi 76 #9 (1995) 34-35. Artiklen kan findes i artikelsamlingen på DKN-siden [2]. 4. E. Karlsen: Er der bananer i øl?, Dansk Kemi103 #6 (2022) 29.
