Finske UPM Biochemicals har besluttet at investere over 1,1 mia. euro i at bygge verdens første industrielle bioraffinaderi til produktion af blandt andet biobaseret monoethylenglycol og andre bioprodukter.
Raffinaderiet, der skal bygges i den tyske by Leuna i delstaten Sachsen-Anhalt, forventes at stå færdig ved udgangen af næste år. På raffinaderiet vil bæredygtigt dyrket og certificeret hårdttræ blive omdannet til næste generations biokemikalier, der vil muliggøre en overgang fra fossilbaserede materialer til vedvarende materialer til en bred vifte af industrier og produkter. Bioraffinaderiets samlede årlige kapacitet bliver 220.000 tons.
De primære produkter vil bl.a. være diverse sukkerarter og lignin. Mens lignin bliver omdannet til funktionelle fyldstoffer, vil sukkerstofferne blive omdannet til bio-monoethylenglycol (BioMEG) og vedvarende monopropylenglycol (BioMPG).
Traditionel oliebaseret monoethylenglycol bruges blandt andet sammen med terephthalsyre til fremstilling af PET-plast samt flere andre kemikalier og produkter. Sådan fossil glykol kan nu erstattes med biobaseret UPM BioPura, skriver UPM Biochemicals.
Produktet kan dog mange anvendelsesmuligheder, og kunderne kan således finde inden for producenter af kompositter, kølemidler, tekstiler, lægemidler, kosmetik og rengøringsmidler.