Forgiftninger med fluorid er et overvældende problem flere steder i verden, mens vandforsyningen andre steder tilsættes fluorid for at bedre tandsundheden.
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 10, 2003 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.
Af Carsten Christophersen,
Alene i Kina lider anslået 2,7 mio. mennesker af den invaliderende sygdom fluorose, der skyldes fluoridforgiftning. I Indien plages store befolkningsgrupper af samme problem. Samtidig tilsætter nogle stater og lande fluorid til drikkevandet for at forebygge caries og styrke tænderne. Her i landet blev fluorose beskrevet som en erhvervsbetinget lidelse blandt kryolitarbejdere i 1932. Kryolit er Na3AlF6 og blev tidligere brugt ved fremstillingen af aluminium. Tilsvarende forgiftninger kendes ved arbejde med superphosphat-gødning.
Fluorose invaliderer
Fluorid antages, i små mængder, at styrke tændernes emalje. Men større mængder giver anledning til misdannelser. Der udfældes calciumfluorid i tanden, og udfældningen ses som svage hvide streger og områder i emaljen, eller tænderne bliver sorte og misdannede.
Endnu større mængder fluorid fører til misdannede knogler. De første symptomer er periodevis smerte og stivhed i ledene, hovedpine, mavesmerter og muskelsvaghed. Så forekommer knogleskørhed, der er hærdning og aflejringer i knoglerne og til sidst angribes knoglerne i rygmarven, de vigtigste led, muskler og nervesystem. Det fører til forvredne hænder og ben, deformerede tænder, smerter, feber, blindhed og kraftig mental retardering.
Hverken tand- eller knogle-fluorose kan behandles, og skaderne er irreversible. Den eneste måde at undgå sygdommen på er at undgå overskud af fluorid. Det kan imidlertid være umuligt, fordi den optimale mængde fluorid ikke kendes. Den afhænger af kosten og den almene ernæringstilstand. F.eks. bevirker en diæt, der er lav i calcium, at fluorid tilbageholdes i kroppen. Et yderligere usikkerhedsmoment er, at børn og unge udskiller fluorid mindre effektivt end ældre og tilbageholder mere i knoglerne. Millioner af mennesker har kun adgang til vand med højt fluoridindhold, og de kan dårligt beskytte sig mod invalidering.
Fluorose kan være snigende
I Mexico berøres omkring fem mio. mennesker af risikoen for fluorose. F.eks. udsættes omkring 300.000 mennesker i Durango i det nordvestlige Mexico for fluormængder, der er over de 1,5 ppm, som Mexico har sat som øvre grænse for drikkevand (WHO sætter grænsen ved 1,0 ppm). I områder i Durango bestemmes indholdet til mellem 3,6 og 5,6 ppm, men over 95% af befolkningen er udsat for over 2,0 ppm. For spædbørn blev belastningen beregnet til mellem 0,33 og 1,86 mg/kg/dag. Dette skal sammenlignes med et tilsvarende tal på 1,1 mg/kg/dag målt i byen San Luis Potosi, hvor 84% af børnene havde moderat til alvorlig tand-fluorose. Også vand solgt på flasker havde højt fluoridindhold.
Eksperterne bekriger hinanden
Meget følelsesladede diskussioner deler tilhængere og modstandere af fluoridering i to lejre, der bekriger hinanden. Kritikerne hævder, at der vides meget lidt om virkningen af fluorid, selv i så vidt udbredte anvendelser som tilsætning af fluorid til tandpasta. Der er offentliggjort et hav af undersøgelser, men næsten alle har statistiske fejl. Et slående argument går på, at der ikke er forskel på tandsundheden i områder med og uden fluorideret vand. Den store forskel på tandsundheden i forskellige befolkningsgrupper kan overbevisende forklares ved sociale forskelle – hævder modstanderne. De gør også opmærksom på, at tandsundheden nu er stærkt aftagende også i de rige lande, hvor vandet fluorideres. Argumentationen er, fra begge sider, præget af det ophedede klima. F.eks. påpeger modstanderne, at fluorid bruges som rottegift og insekticid, og at fluorideringen af drikkevand er en skjult industristøtte. Producenten tjener på at skaffe sig af med et affaldsprodukt, som ellers skulle fjernes mod betaling.
Hvad kan der gøres?
Fluorid, specielt i drikkevandet, skyldes ofte geologiske forhold, der ikke kan ændres. Store mængder fluorid frigives ved afbrænding af kul og fra produktionen af phosphatgødning, hvilket i princippet kan kontrolleres.
I store områder er det nødvendigt at rense drikkevandet. Det kan gøres ved to forskellige lavteknologiske teknikker, nemlig flokkulering eller adsorption. Ved flokkulering sættes aluminiumsalte til vandet, der gøres basisk med kalk. Det resulterende bundfald indeholder det meste fluorid, der kan bruges direkte. Ved adsorption tilsættes aktivt kul, aktiveret aluminiumoxid eller en ionbytter, der binder fluoridet og efterlader drikkeligt vand. Ved sidste metode skal materialet regenereres periodevis, og det kræver en vis ekspertise.
Naturlige fluorforbindelser
Fluor er det mest almindelige halogen i jordskorpen (270-740 mg/kg). Der kendes en lille eksklusiv samling af organiske fluorforbindelser i naturen. En marin svamp, der går under navnet Phakellia fusca, leverede for nylig de første marine organo-fluorforbindelser, nemlig fem uracilderivater, hvoraf to tidligere var fremstillet syntetisk i eftersøgningen af forbindelser mod kræft. En anden marin svamp, Halichondria moorei, indeholder 10% af tørvægten som kaliumfluorosilicat (K2SiF6). Allerede i 1943 fandt man det uhyre giftige fluoroacetat i den sydafrikanske plante Dichapetalum cymosum. Siden blev 13 fluor-forbindelser isoleret fra planter og mikroorganismer. Deriblandt fedtsyrer, fluoreret threonin og nucleocidin.
Kilder:
X.-H. Xu, G.-M. Yao, Y.-M. Li,, J.-H. Lu, C.-J. Lin, X. Wang og C.-H. Kong Journal of Natural Products Bind 66, 2003, side 285-288. 5-Fluorouracil Derivatives from the Sponge Phakellia fusca.
G. W. Cribble Progress in the Chemistry of Organic Natural Products Bind 68, 1996, side 1-498. Naturally Occurring Organohalogen Compounds – A Comprehensive Survey.
F. Diaz-Barriga, A. Navarro-Quezada, M. L. Grijalva, M. Grimaldo, J. P. Loyola-Rodriguez og M. D. Ortiz Fluoride Bind 30, 1997, side 233-39. Endemic fluorosis in Mexico.
D. Ortiz, L. Castro, F. Turrubiartes, J. Milan og F. Díaz-Barriga Fluoride Bind 31, 1998, side 183-187. Assessment of the Exposure to Fluoride from Drinking Water in Durango, Mexico, Using a Geographic Information System.
http://www.fluoridealert.org/UNICEF.htm
Oversigt med de væsentligste argumenter for og imod fluoridering.
http://www.unicef.org/programme/wes/info/fluor.htm
Beskriver problemer og usikkerhedsmomenter i diskussionen om fluoridindtagelse.
http://www.orgsites.com/ny/nyscof/_pgg9.php3
Indlæg fra modstandere mod fluoridering. Støtter det synspunkt at fluoridering stort set er skadelig og uden større virkning på tandsundhed.
http://www.eatright.org/adap1000.html
Analyse udgivet i Journal of the American Dietary Association Bind 100, 2000, side 1208-1213. The impact of fluoride on health. Bagatelliserer problemerne om fluorids skadelige virkninger og støtter kraftigt alle tiltag lige fra fluoridering af vandforsyning til anvendelse af fluorid i tandplejen.
David, der er to år gammel, børster flittigt tænder. Tandpastaen indeholder lidt under 0,1% natriumfluorid. Han må ikke synke den, men det gør han.
Foto: Carsten Christophersen.