Når der gives en buket blomster er det langt fra altid danske blomster, der findes i buketten. Det er ofte blomster, der kommer uden fra EU, og med dem kan der også komme sprøjtegifte, viser en rapporten Miljøstyrelsen rapport: ”Kortlægning og risikovurdering af pesticider i afskårne blomster fra lande uden for EU.
Og det er vel at mærke sprøjtegifte, der er forbudte i EU.
Det skyldes, at EU aldrig har fået vedtaget regler regler for importerede blomsterprodukter med rester af sprøjtegifte. Der findes regler for fødevarer, men altså ikke for roser, tulipaner og andre farvestrålende produkter.
I EU gælder fælles EU-regler om, at sprøjtegifte kun må anvendes, hvis de er godkendt af myndighederne. Samme regler gælder ikke nødvendigvis i de lande, hvorfra blomsterne importeres, men EU har aldrig fået taget sig sammen til at vedtage regler for importerede blomsterprodukter med rester af sprøjtegifte. Der findes regler for fødevarer, men altså ikke for roser, tulipaner og andre farvestrålende produkter.
Forbrugerne kan dermed potentielt blive udsat for sprøjtegiftene eller deres nedbrydningsprodukter gennem hudkontakt og indånding under håndtering af blomsterne. Når blomsterne bortskaffes som affald, kan sprøjtegifte og nedbrydningsprodukter potentielt udgøre en risiko for miljøet.
Sprøjtegiftene carbendazim, propamocarb og fipronil var de mest hyppige sprøjtegifte, der blev påvist i forbindelse med et projekt, hvor der blev indkøbt 60 blomsterbuketter. Alle tre stoffer er forbudt i Danmark.
De fem sprøjtegifte med de højeste koncentrationer i blomsterprøverne var carbendazim, captan/THPI, propamocarb, formetanat og iprodion (maksimale koncentrationer mellem 60 – 106 mg/kg).
Det hyppigst påviste pesticid, carbendazim, blev således også målt i den højeste koncentration. Propamocarb og ioprodion var også blandt de 15 hyppigst påviste sprøjtegifte, mens captan og formetanat blev påvist mindre hyppigt. Disse sprøjtegifte har tidligere været anvendt af danske agroproducenter, men er alle ulovlige i dag.
Det lidt løjerlige er desuden, at mens stofferne er ulovlige at anvende i EU, er de ikke ulovlige at producere, og dermed kan det være lovligt europæisk produceret giftstoffer, der kommer retur.
I 2020 blev der importeret over 160.000 tons blomsterprodukter.
Kilde: Gylle.dk