![](https://www.kemifokus.dk/wp-content/uploads/sites/7/blod-10.jpg)
I den svenske by Uppsala har de måske fundet vejen til at helbrede type 1-diabetes. Metoden går ud på at transplantere genetisk modificerede celler, der er i stand til at producere insulin.
I begyndelsen af december sidste år fik en mand i 40’erne med type 1-diabetes transplanteret netop denne type celler. Transplantationen blev udført af et forskerhold ved Uppsala Universitet.
Normalt vil kroppen ret hurtigt afstøde cellerne, men det har vist sig ikke at være tilfældet her. Efter fire uger er cellerne stadig i fuld gang med insulinproduktionen.
– Det er selvfølgelig vores håb, at vi på sigt kan tilbyde mange mennesker med type 1-diabetes en kur, siger Per-Ola Carlsson, professor i medicinsk cellebiologi, til svt Uppsala.
Selvom metoden en måneds tid efter operationen stadig viser gode resultater, er det ikke noget, som ligger lige på den flade hånd at udbrede til de mange millioner mennesker, der lider af sygdommen på verdensplan.
Hertil er den mulige behandling i en alt for tidlig fase, men dog ikke længere, end at Per-Ola Carlsson ser for sig, at man om blot 10-15 år kan have en udviklet en kur.
Der vil blive foretaget en længere opfølgning i det igangværende studie, og forskerne vil også injicere celler i en anden forsøgspatient. Til sidst vil resultaterne blive offentliggjort.
Kilde: svt