I dag er Kronisk træthedssyndrom stadig en meget omdiskuteret tilstand, men måske er man kommet nærmere en forståelse af tilstanden. Det handler om cellens kraftværk, mitokondrierne.
Via en helt ny målemetode, kaldet for Seahorse XF-teknologi, kan man måle mitokondriernes energiomsætning. Man ønsker at måle netop her, fordi den seneste forskning viser, at dysfunktionelle mitokondrier faktisk spiller en central rolle i den ekstreme udmattelse, som patienter med Kronisk træthedssyndrom oplever. Det tyder nemlig på, at den normale energiomsætning fra glukose, fedtsyrer og aminosyrer til energimolekylet adenosintrifosfat (ATP) er sat ud af kraft ved sygdommen. I stedet bliver glukose omsat til mælkesyre/laktat med et relativt lille ATP-udbytte. Det kender raske mennesker også. Vi kaldet det at f.eks. ben eller arme syrer til, og vi orker slet ikke det samme som tidligere. Den tilstand oplever patienter med Kronisk træthedssyndrom hele tiden.
Ved hjælp af den nye målemetode er håbet, at man tættere på en forståelse mitokondriernes rolle i Kronisk træthedssyndrom, og derefter udvikle mitokondrielle sygdomsmarkører og behandlingsmetoder – altså et reelt gennembrud for det, som i dag ofte bliver kaldt for den usynlige sygdom.
Læs mere om Kronisk træthedssyndrom i Dansk Kemi udgave 1 side 20