Glycerol, hvis systematiske navn er propan-1,2,3-triol, er et vandopløseligt molekyle, som blandt andet findes i fødevarer og lægemidler.
Glycerol har en fugtgivende og fugtbevarende effekt, hvilket gør stoffet ideelt i håndcremer. Endvidere har glycerol en blødgørende effekt, hvilket betyder, at det desuden bruges i tandpasta, hudplejeprodukter og sæber. Nogle lægemidler indeholder glycerol for at undgå, at cremerne tørrer ud eller som bindemiddel i tabletter.
Glycerol er også kendt som glycerin. Da glycerol anvendes i fødevarer som tilsætningsstof, har det fået E-nummer E422. I fødevarer fungerer glycerol som en emulgator, altså som et stof, der gør det lettere at sammenblande vand og olie.
Læs flere sjove kemi-fakta på vores facebook-side UNGKEMI