Kriminelle handlinger begået af en person, som ellers blev opfattet som omsorgsfuld, kan være tegn på en ikke-diagnosticeret demenssygdom, enten Alzheimers sygdom eller frontotemporal demens (FTD). Baggrunden er aflejringer af visse patogene proteiner, især TDP-43. Det er særligt personer med FTD, der har begået kriminalitet.
Det viser en undersøgelse, som forskerne i Neuropathology-gruppen på Lund Universitet, har foretaget.
De har har studeret 220 afdøde patienter med Alzheimers sygdom eller frontotemporal demens (FTD), som blev fulgt på Memory Clinic i Lund i årene 1967-2017. Af disse havde 30 procent begået en lovovertrædelse – 15 procent af patienterne med Alzheimers og 42 procent af dem med FTD. Sidstnævnte gruppe begik også gentagne kriminelle handlinger i større grad end dem med Alzheimers.
Selv når det drejer sig om adfærd, som unormalt eller uventet høj råben eller latter, er FTD-gruppen overrepræsenteret (75 procent) sammenlignet med Alzheimers (56 procent).
Mange forbinder demens med alderdom, men sådan behøver det ikke være, påpeger Madeleine Liljegren, forsker ved Lunds Universitet og ST-læge ved psykiatrien i Stockholm.
– Frontotemporal demens kan også forekomme hos yngre mennesker, og de går ofte længe uden ordentlig diagnose. Derfor er det vigtigt, at familiemedlemmer, sundhedspleje, politi og hele retssystemet reagerer på ændret social og kriminel adfærd og hjælper dem med at få hjælp fra sundhedssystemet.
Kilde: lu.se