Den nyligt overståede Halloween er for nogle forbundet med mørke og uhygge. Dette opslag handler derfor om noget uhyggeligt og skræmmende: lugten af død.
Kort tid efter et dødsfald vil liget begynde at blive nedbrudt, indtil det i sidste ende bliver til et skelet. I løbet af denne forrådnelsesproces dannes en række forskellige kemiske forbindelser, som hver især bidrager til lugten af død.
1,5-pentandiamin og 1,4-butandiamin også kendt som hhv. cadaverin og putrescin er to ildelugtende kemiske produkter, som dannes i forrådnelsesprocessen.
Cadaverin stammer fra nedbrydningen af aminosyren lysin og er kendetegnet ved at have en fæl lugt af rådnet kød.
Putrescin har en blandet lugt af rådnet kød og væmmeligt lugtende affald.
Læs flere sjove kemi-fakta på vores facebook-side UNGKEMI