Mange forbinder tandbørstning med fine tænder og ingen huller, men manglende tandbørstning kan have langt større konsekvenser end blot at tandlægen må finde boret frem.
Man kan i værste fald dø af det.
Det handler om den dårlige mundhygiejne, som følger i halen på manglende tandbørstning. Det giver flere bakterier i mundhulen, og det kan fx give lungebetændelse. Her er især ældre mennesker udsatte, da de ofte har svært ved at kunne bekæmpe en lungebetændelse
Også underernæring kan være en følge af manglende tandbørstning.
Underernæring kan skyldes mange ting. Men hvis man har smerter i munden p.ga. caries, infektioner, eller mundtørhed, som gør at man ikke kan tygge og synke sin mad, så er det uundgåeligt at man bliver underernæret, siger tandplejer Liselotte Hinrich fra denglademund.dk
Mundtørhed er vigtigt at undgå, fastslår hun. Hvis man mangler spyt i mundhulen, kan det faktisk accelererer sygdomsprocesserne.
Det er primært hos ældre mennesker, man ser de problemer, som den manglende tandbørstning giver. Det handler om flere ting. Mange ældre mennesker har fået foretaget mange tandbehandlinger gennem årene, som gør at de har mange ujævne tænder og manglende tænder.
Ældre mennesker er vokset op før børnetandplejen blev etableret, og før fluortandpastaen blev indført. De har også levet det meste af deres liv før der kom fokus på forebyggelse generelt.
Som prikken over iét, så lider 20 procent af den voksne danske befolkning ifl. tandlægeforeningen.dk af mundtørhed, hovedsageligt den ældre aldersgruppe.
Kilde: denglademund.dk