
De fleste kommer over det, når kæresten eller ægtefællen vælger at forlade én. Bevares, der er hjertesorg, men det er i en periode, og så er man videre.
Nogen kommer imidlertid ikke rigtigt videre. De bliver hængende i minderne – ofte meget smertefulde minder, der kan have stor, negativ indflydelse på deres hverdag.
Dem er der nu håb for i form af en medicin, der oprindeligt var udviklet til brug mod forhøjet blodtryk, nemlig Propranolol.
Det er forskere i Canada, som har forsøgt sig med medicinen, der udover det høje blodtryk, også har vist sig gavnlig til patienter med PTSD. Og altså også hjertesorg.
– Vi sletter ikke minder. Man kan sige, at vi svækker dem, siger Alain Brunet, klinisk psykolog og en af personerne bag undersøgelsen til svt.se
Deres undersøgelser har indtil nu vist, at man skal gennemgå seks behandlinger for at få hjertesorgen til at gå fra smertelige minder, til mere falmede og frem for alt mindre smertefulde minder.
Kilde. svt