Prostatakræft er den hyppigste kræftfrom blandt mænd. Blandt de mest anekendte klinikker på området er Martini-klinikken, der er beliggende i Hamborg, og første gang er det for patientforeningen Propa at få en professor fra klinikken til at deltage i en minikoference.
Den finder sted onsdag den 6. november kl. 16.30 på Herlev Hospital
Konferencen vil give deltagerne en enestående mulighed for at blive opdateret på den nyeste forskning og bedst nutidige praksis inden for prostatakræft. Konferencen vil via eksperter fra Danmark og Tyskland give et indblik i mulighederne for at forbedre screening for og behandling af prostatakræft, herunder også nye tiltag for mænd med fremskreden eller tilbagevendende sygdom.
Konferencen er åben for alle, men der er begrænset plads, så tilmelding er nødvendig.
Program for konferencen:
Lars Dyrehauge og Lars Emil Henrichsen, repræsentanter fra De Unge Prostatadrenge: Om at blive ramt af prostatakræft i en ung alder.
Overlæge, ph.d. og forskningsleder Mads Hvid Aaberg Poulsen, Urologisk afd., Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg og Danmarks førende forsker i betydningen af tidlig opsporing og screening for prostatakræft:
Tidlig opsporing og screeningstiltag for prostatakræft i Danmark: Hvad er status, og hvilke initiativer er i gang?
Medical Director, Prof. Dr. Markus Graefen, Martini-Klinik, University Medical Centre Hamburg-Eppendorf og medlem af German Urology Society (DGU), European Association of Urology (EAU) og American Urological Association (AUA):
Erfaringer med tidlig opsporing af prostatakræft, herunder nye screeningsmetoder, samt behandlingsmuligheder ved tilbagevendende sygdom efter indledende kurativ behandling og medicinsk behandling hos mænd med metastaserende og kastrationsresistent prostatacancer.
Kilde: Propa