
Glødebrande i siloer er notorisk svære at slukke. Vand kan betyde, at indholdet svulmer op og får siloen til at bryde sammen. Derfor er CO2 ofte brugt, men det kan være yderst farligt – modsat hvad man ellers måtte tro. Det handler om ofte overset kombinationen mellem statisk elektricitet, der fremkommer når man bruger en kulsyreslukker og dannelsen af pyrolysegasser, eksempelvis kulmonoxid (kulilte), der dannes ved disse iltfattige brande. Disse gasser kan eksplodere.
Der kan dannes et såkaldte elektrostatisk potentiale helt oppe på 50 kV, når den flydende gas i en typisk CO2-ildslukker forlader en kulsyreslukker. Det er nok til at give et ordentlig rap over fingrene – det er ikke farligt i sig selv. Men det er det, når der er kulilte til stede, for en så kraftig udladning er nok til at antænde f.eks. kulilte. Trods det er det småt med viden om denne problemstilling, og både her i landet og i vores nabolande er der eksempler på, at siloer er eksploderet, fordi der er brugt CO2 som forsøg på at stoppe branden.
Heldigvis er ingen omkommet ved disse eksplosioner. Så heldig var men ikke i 1954 i Tyskland, hvor en brand i en silo blev forsøgt stoppet med CO2. Ved den efterfølgende eksplosion omkom mindst 37.
Læs mere om CO2 og glødebrande i Dansk Kemi udgave 1 side 16