Mikroplast er resultatet at plastprodukter, der bliver nedbrudt i naturen. Det gælder også de tynde typer plastfilm, der bl.a. anvendes til madpakker. De er meget udbredte, men svære at genanvende.
Nu har VTT, finsk udgave af teknologisk Institut, fremstillet en gennemsigtig cellulosefilm, der har de samme egenskaber som plastfilm, men som helt åbenlyst ikke giver udfordringer med mikroplast
Vi kan producere gennemsigtig og fleksibel cellulosefilm. Forbrugeren kan ikke skelne mellem det krystalklare materiale og traditionel oliebaseret plast. Cellulosefilm kan modstå fugt, men i naturen forsvinder den lige så fuldstændigt, som et ark papir gør. Produktet er biobaseret og bionedbrydeligt, siger VTT forskningsprofessor Ali Harlin.
Ud over deres beskyttende egenskaber er plastik vigtigt, fordi forbrugerne ønsker et emballageløsning, der giver dem mulighed for at se selve produktet. Men når de først er blevet brugt, er mange pakker kilder til problemer.
Det gælder ikke mindst de produkter, der er udført i sammensatte materiale. Har en pakke både papir og plastik, kan forbrugeren undre sig over, om den kan genbruges med pap, eller om plasten først skal rives af. Nogle af materialerne har vekslende lag af fiber og plast. Plast, der ender i en container til pap-genanvendelse, kan fjernes, men plasten ender som regel med at blive brændt.
Filmen er endnu på et pilotstadie, men hos VTT er vurderingen, at den kan være klar til industrielt brug om cirka 5-7 år. Og det er et stort marked, som finnerne har fat i. Vurderinger går på, at det samlede verdensmarked for plastfilm i 2021 havde en værdi på omkring 110 mia. dollars.
Kilde: VTT