Omkring en milliard dæk bliver årligt kasseret, og vi e generelt ikke særlig gode til at få den genanvende. Men det kan en ny teknik måske ændre på.
Op mod 25 procent i et dæk er materialet Carbon Black. Hidtil nu har man kun kunne genanvende det velkendte fyld- og farvestof via at downcycle dækkene til andre formål, fx som fyld i asfalt, underlag til legepladser og atletikbaner.
Men en ny metode er på vej, der er udviklet af virksomheden Environmental Waste International.
Teknologien med navnet Reverse Polymerization udsætter de udtjente dæk for varme og mikrobølger, hvorved de kemiske bindinger i dækket nedbrydes. Resultatet af processen er, at dækket nedbrydes til olie, metal og carbon black.
Nu skal et internationalt partnerskab bane vej for dæk-til-dæk genanvendelse af carbon black. Med i partnerskabet er bl.a. Teknologisk Institut.
Environmental Waste International har udført forsøg i pilotskala, der viser, at genanvendt carbon black fra deres proces er af væsentlig højere kvalitet end den, der kan opnås fra andre metoder som fx klassisk pyrolyse.
Dog er kvaliteten endnu ikke høj nok til fuldt ud at leve op til de krav, som dækproducenterne stiller til carbon black. Det har været en central bevæggrund for at samle et bredt partnerskab, der kan udvikle praktisk brugbare løsninger i fællesskab.
Ud over Teknologisk Institut, der skal udvikle oprensnings- og upcycling-metoder til carbon black, og canadiske Environmental Waste International består konsortiet af den danske gummiproducent Kiso A/S, den finske dækproducent Nokian Tyres og danske WindSpace Group, der er leder af projektet.
Projektet løber frem til 2025, hvor WindSpace Group ApS efter planen opfører anlægget Elysium Nordic i Nyborg.
– Målet er, at virksomheder som Nokian kan øge andelen af genanvendt carbon black markant i deres fremtidige dæk, og at virksomheder som Kiso A/S kan bruge det i deres mange gummiprodukter til blandt andet vindmølleindustrien, byggeriet og transportsektoren. Det bliver et markant skridt på vejen mod et nyt lukket materialekredsløb, som vi er stolte over at stå i spidsen for, siger CTO Rune Blæsbjerg fra Windspace Group.
Kilde: Teknologisk Institut