For at forstå degenerative hjernesygdomme som Alzheimers, Parkinsons og slagtilfælde, er et af de vigtige redskaber visualisering af neuronale ændringer under både sunde og syge tilstande.
NeuM (neuronal membran-selektiv) er en ny teknologi, der muliggør selektiv mærkning af membraner, visualisering af neuronale strukturer og viser neuronale ændringer i realtid.
De fluorescerende prober i NeuM binder sig til neuronale membraner ved at udnytte aktiviteten af levende celler og udsender fluorescerende signaler af specifikke bølgelængder af lys.
NeuM farver cellemembraner gennem endocytose i levende neuroner. Endocytose er cellens måde at optage molekyler eller andre stoffer, som er for store til at krydse cellemembranen. Ved endocytose omslutter en celle et molekyle og absorberer det, hvilket muliggør langsigtet sporing og højopløselig billeddannelse af neuroner
Man undgår deslige at farve døde celler
Desuden er det lykkedes at forlænge observationstiden for neuroner. I mange nuværende teknologier er observationstiden begrænset til blot seks timer, men med NeuM den tid udvidet til 72 timer. Dermed kan man se dynamiske ændringer i levende neuroner over en længere periode.
Håbet er, at de mere præcise observationer over en længere tid kan lette evalueringen mulige lægemiddelkandidater.
Teknologien er udviklet af gruppe forskere på Brain Science Institute ved Korea Institute of Science and Technology (KIST) i samarbejde med et team fra Pohang University of Science and Technology.
Kilde: Scitechdaily