Mens vi har relativ godt styr på, hvordan drivhusgasser som CO2 påvirker atmosfæren, er det langt mere kompliceret med de stoffer, som under ét kaldes for volatile organic compounds – eller blot VOC.
VOC er flygtige gasser, der udsendes af alt omkring os. Lige fra os selv over menneskeskabte produkter til planter, svampe og bakterier.
Og det er især VOC´er fra bl.a. jord, svampe og bakterier som et nyt forskningscenter på Københavns Universitet vil sætte spot på.
– De er lidt en joker i klimaregnskabet. For vi ved stadig utrolig lidt om, hvor store mængder gasser, der bliver udledt. Det er den viden, vi gerne vil have. Når vi får tallene på plads, kan de komme med i den store klimaligning og give os mere nøjagtige klimamodeller, siger professor Riikka Rinnan fra Københavns Universitet, som er leder af det nye forskningscenter VOLT – Center for Volatile Interactions på Biologisk Institut.
VOC-gasser er udbredt i naturen, hvor de har en række formål. De anvendes som kommunikationsmidler – fx når blomster skal tiltrække insekter. Men de kan bruges til at beskytte sig mod fjender. Her kan planter udsende gasser, der frastøder insekter, der vil spise plantes blade.
Stofferne findes i tusindvis af kemiske sammensætninger, og deres indvirkning på klimaet er langt mere kompliceret end det vi kender fra fx CO2 og metan.
Man ved dog, at de forlænger metans levetid i atmosfæren. Men samtidig kan VOC’er danne de bittesmå luftbårne aerosol-partikler, som reflekterer solens stråling væk og dermed nedkøler klimaet. Så den samlede klimaeffekt er stadig uvis.
– Hvor drivhusgassers effekt i atmosfæren er ret enkel, er det meget vanskeligere med VOC-gasser, fordi de har forskellige effekter på klimaet og effekter, der går begge veje. Derudover reagerer de forskelligt i atmosfæren afhængigt af, hvad der ellers findes i luften. Derfor er effekterne mere lokale og altså forskellige fra sted til sted, og det gør det ekstra komplekst, forklarer Riikka Rinnan.
Idéen med VOLT er derfor at få dyb indsigt i, hvordan de indviklede interaktioner på tværs af organismer, miljøet og atmosfæren fungerer. Det indebærer at forstå alle de biologiske processer, der omfatter VOC-gasser i naturen – helt ned til, hvordan den enkelte type mos, svamp eller plankton udsender og optager gasser. For der er trafik af gasser i begge retninger:
– Vi har tidligere opdaget, at mikroorganismer både producerer VOC-gasser, men også ’fortærer’ gasserne som energikilde. Det kan fx godt være, at en plante producerer 100 enheder af VOC’er, men så er der mikroorganismer på bladene, der konsumerer 20 enheder, så kun 80 bliver udsendt. Der kører altså hele tiden modsatrettede processer, som vi i dag forstår meget dårligt, siger Riikka Rinnan og fortsætter:
– Så det er vigtigt både at finde ud af, hvor meget gas organismerne producerer, og hvor meget de optager for at få et mere retvisende billede af den mængde og sammensætning, som slipper ud fra økosystemerne og op i atmosfæren.
Kilde: Københavns Universitet
