Trods en massiv arbejdsindsats har man ved tidligere oliespild mekanisk kun kunne fjerne 15-25% af olien. Sådan var det eksempelvis ved oliekatastroferne Exxon Valdez i Prince William Sound, Alaska og Deepwater Horizon i Den Mexikanske Golf. Og sådan vil det formodentligt være ved fremtidige oliekatastrofer.
Bakterier, der spiser og nedbryder olie, spiller derfor en hovedrolle, når olien skal fjernes fra miljøet.
Forskere fra Aarhus Universitet har i tidsskriftet “Science of the Total Environment” netop offentliggjort en sammenfatning over faktorer, der hæmmer og fremmer den mikrobielle omsætning af olie i Arktis.
Forskergruppen bag arbejdet har identificeret seks faktorer, der udfordrer de olienedbrydende bakterier i de arktiske have.
Læs mere her