Normalt er plak på vores tænder forbundet med ubehagelige besøg hos tandlægen, men når det sidder på gamle tænder, altså rigtig gamle, kan de afslører, hvad datidens mennesker spiste. Og med den viden, kan man afslører, hvordan vi som race tog et af de største hop – fra jæger/samlere til at være bønder.
Baggrunden er de bakterier, nærmere betegnet mirkobiom, der findes i plak fortidens plak.
Mikrobiom eller mikrobiota betegner et økologisk samfund af mikroorganismer. Plak på tænderne er sådan et mikrobiom, og derfor ganske effektfult at forske i. Og det er præcis, hvad et forskerhold fra Italien har gjort og offentliggjort deres resultater i Science.
Forskerne har undersøgt 76 forskellige skeletfund fra det centrale og østlige Italien. Fundene er mellem 4.000-30.000 år gamle, og undersøgelserne viser, at skridtet væk fra jæger/samler-samfundet ikke var sådan en Eureka-beslutning, der betød, at nu kaster vi os over landbruget i stedet.
Det var en mere langstrakt forandring af samfundet, der begyndte for cirka 10.000 år siden, hvor kulhydrater og forskellige mejeriprodukter kom ind i kosten for mange år siden.
Og dermed blev det plakken også ændret – til gavn for nutidens forskere.
