Mængden af rent drikkevand er under pres, men måske er der en løsning, der ligger mere lige for end de feste havde forestillet – vi skal drikke renset spildevand.
Idéen er slet ikke så tosset, for i øjeblikket arbejdere forskere på Lunds Universitet med en forholdsvis billig metode – og langt billigere end fx at afsalte havvand.
I dag bliver spildevand renset for at beskytte miljøet, men der skal ikke så meget ekstra til, før det ville kunne anvendes, hvis man anvender den rigtige teknik. Og det er ikke omvendt osmose, som er den mest anvendte vej. Det er båd for dyrt og krævende, mener Maria Takman, der netop har afsluttet sin ph.d. i vandforsyning og spildevandsteknologi på LTH, Lunds Universitet.
En billigere vej er gennem en tre-trins-metode. Først renses spildevandet med en membranbioreaktor (MBR), efterfulgt af granuleret aktiv-kul (GAK), og som et sidste trin desinficeres vandet med ultraviolet lys.
– I to videnskabelige publikationer har jeg analyseret, hvad der var tilbage af hundredvis af kemikalier og mikroorganismer, såsom lægemidler, metaller og bakterier. Mine resultater viser, at vi fjernede næsten alle de skadelige stoffer, vi analyserede. Enkelt sagt kan man sige, at aktivt kul fjerner kemikalier, mens UV-lys gør mikrober uskadelige, fortæller hun til lu.se
Derfor er det relevant at begynde at se spildevand som en ressource
– Det viser, at et rensningsanlæg, der kun er beregnet til at rense spildevand, faktisk kunne overholde alle grænseværdier for drikkevandskvalitet ved hjælp af en forholdsvis simpel tillægsproces.
Kilde: lu.se