Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) konstaterer på baggrund af nye undersøgelser af forskeres karriereforløb, at der er sket en opbremsning i hastigheden, hvormed yngre forskere kommer frem til “faste” stillinger ved danske universiteter. Det gør karriereveje på universiteterne mindre attraktive. Det er en bekymrende udvikling. DFiRbrief 13 ser nærmere på denne udvikling i ’”Det er ikke kønt” her.
Undersøgelsen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og løndata fra Moderniseringsstyrelsen. Resultaterne i DFiRbrief 13 stammer fra en forløbsundersøgelse af tre grupper (kohorter) af ph.d.-uddannedes karriereveje i de seneste tyve år. Resultaterne stammer fra DAMVAD Analytics’ rapport, “Videnskabeligt personales karriereveje” (2018).