
Corona er i dag en smitsom sygdom. Det har sundhedsstyrelsen besluttet, og med den nedklassificering er der også sket en række andre ændringer. Det er bl.a. slut med at tjekke på corona-test på sundsplatformen sundhed.dk
Den har vi ellers været en ivrig bruger af netop til det formål. I løbet af corona-pandemien har danskerne tjekket deres coronasvar ikke mindre end 100 mio. gange.
Men platformen har været mere end blot testsvar.
Allerede i 2020 udviklede sundhed.dk de første coronapas til erhvervsrejsende. En løsning, som i 2021 kom til at danne grundlag for den første genåbning af Danmark. Det skabte naturligt store udfordringer, da sygdommen var på sit højeste og restriktionerne var en del af det danske samfund.
I 2021 var der således i gennemsnit 1,4 mio. danskere, der loggede sig på sundhed.dk hver måned. I 2022 loggede 650.000 på sundhed.dk om måneden. MinSundhed rundede i løbet af 2022 6 mio. downloads.
– Selv om vi alle gerne ville have været foruden corona, er det alligevel ikke uden en vis stolthed, at vi ser tilbage på sundhed.dk’s rolle under pandemien. Vi formåede på kort tid at få udviklet et corona-univers, hvor man kunne logge ind og se sit covid-19 testsvar og coronapas, siger sundhed.dk’s bestyrelsesformand Lars Gaardhøj.
Netop coronapasset satte systemet under pres, da det var en hjørnesten i genåbningen af samfundet i foråret 2021.
– Men vi fik styrket vores kapacitet, så vi blev i stand til at håndtere det, siger Lars Gaardhøj, og tilføjer:
– Sundhed.dk’s rolle under corona har synliggjort vigtigheden af at have skalerbare og stabile digitale sundhedsløsninger til danskerne. Noget vi fortsat skal gøre brug af i udviklingen af vores sundhedsvæsen.
Kilde: Sundhed.dk