Gråskimmelsvampe af slægten Botrytis udgør kun en lille del af alle svampesporer i luften. Men på trods af den lave forekomst er folk allergiske over for Botrytis i lige så stort omfang som for Cladosporium og Alternaria, der allerede indgår i standardallergitest.
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2010 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.
Af Claudia Würtz Jürgensen og Anne Mette Madsen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Svampesporer udgør både inde og ude en naturlig del af miljøet, og mennesker eksponeres hele året. For nogle mennesker kan svampesporer udløse en allergisk reaktion. Der er identificeret ca. 80 svampeslægter, der kan udløse reaktionen.
Undersøgelser af sammenhængen mellem eksponering for svampe og uønskede helbredseffekter fokuserer for det meste på de 2-4 hyppigst forekommende svampeslægter i den omgivende luft. Allergitest omfatter derimod typisk test af specifikke arter. De arter, der testes for, hører ofte til slægterne Cladosporium, Alternaria, Penicillium og Aspergillus. Det er også i den rækkefølge, de forekommer hyppigst i luften i Danmark. Det ser imidlertid ikke ud til, at der er nogen sammenhæng mellem en svamps proportionelle mængde i luften og dens evne til at udløse allergi.
Botrytis cinerea er en af de svampe, der ofte nævnes som allergen, og som sandsynligvis forekommer i lave koncentrationer i luften. Men effekten undersøges sjældent nærmere. Vi har derfor valgt at lave en gennemgang af den eksisterende viden om forekomsten af Botrytis i luften samt dens helbredsmæssige effekter.
For at få et overblik over den eksisterende viden om eksponeringsniveauet og helbredseffekter af Botrytis spp. og B. cinerea, har vi sammenstillet litteraturdata. Undersøgelsen er publiceret i Annals of Agricultural and Environmental Medicine nr. 16, 2009.
Botrytis cinerea biologi
B. cinerea er en skimmelsvamp, som vokser på levende og døde planter. Den er vandelskende, og sporerne kræver vand eller en høj luftfugtighed for at spire.
B. cinerea kan give store høsttab i landbrug og gartnerier. I Danmark er den nok bedst kendt som gråskimmel på jordbær og fra produktionen af dessertvine som Tokaji, Sauternes og Trockenbeerenauslese.
B. cinerea er generelt ikke beskrevet som mykotoksinproducerende.
Forekomst af og eksponering for Botrytis
Botrytis forekommer i hele verden og findes hovedsageligt i fugtige, tempererede og subtropiske områder (figur 1). Eksponeringsniveauet for Botrytis udtrykt i procent af alle svampe i luften udendørs ligger på 0-17% og har en beregnet median på 1,2% (figur 1). Niveauet for eksponering i luften i hjem uden problemer ligger på 0-4,8% med en beregnet median på 1,1%. I problemhjem, dvs. hjem med astma- og/eller allergipatienter eller fugtskader, ligger eksponeringsniveauet på 0,9-5,5% med en beregnet median på 2,0%. I nogle få undersøgelser er eksponering for Botrytis opgjort som kolonidannende enheder pr. kubikmeter luft (CFU/m3). Disse undersøgelser viser samme tendens: der er flere Botrytis i luften i problemhjem, end der er udendørs og end der er i ikke-problemhjem. En undersøgelse af allergiske patienters hjem har et gennemsnit på 112 CFU Botrytis/m3 luft pr. måling, og eksponeringsniveauet indendørs er betydelig højere end udendørs.
Frigivelse af sporer og mulige eksponeringsveje
B. cinerea frigiver sine sporer som reaktion på temperaturen og ændringer i luftfugtighed og luftbevægelser. F.eks. frigives der store mængder af sporer, når det regner. B. cinerea kan også findes i luften under nedrivning af vandskadede huse, selvom de ikke er målt i luften inden og efter nedrivningen (1599).
Et forslag til en anden mulig eksponeringsvej kan være spisning af bær. B. cinerea kan nemlig findes i friske pæne blåbær, solbær, hindbær og jordbær efter desinficering af frugtens overflade.
Den allergene effekt af Botrytis
En rundspørge blandt 29 europæiske allergicentre viser, at de anvender standard-prik-test, der hovedsageligt rutinetester for en eller to svampe, nærmere bestemt de svampe der tilhører slægterne Alternaria og Cladosporium. Allergicentrene i Kraków (Polen) og Montpellier (Frankrig) tester som de eneste rutinemæssigt for B. cinerea.
Forskningsmæssigt er B. cinerea blevet testet i en række andre lande (tabel 1). Allergi mod B. cinerea svinger i disse undersøgelser mellem 1-52%, alt efter hvilken persongruppe der undersøges. I de undersøgte persongrupper er den beregnede median af allergi over for B. cinerea 18,8%, mens den beregnede median for allergi over for mindst en svamp er 40,5%. I undersøgelser i USA – og i Danmark plus Sverige – og i Finland har man fundet hhv. 75, 18 og 3,3% flere allergiske patienter i udvidede testpaneler indeholdende B. cinerea ift. standardpanelet. I USA var allergi over for B. cinerea den hyppigste fundne svampeallergi, mens det var den næsthyppigste i Danmark og Sverige og den fjerdehyppigste i Finland. Undersøgelser af finske skole- og astmabørn viser, at allergi over for B. cinerea er hyppigere eller lige så hyppig som allergi mod de typisk undersøgte svampe Alternaria, Cladosporium og Aspergillus.
Der er desuden rapporteret to tilfælde af lungesygdommen hypersensitivity pneumonitis i to landarbejdere, der arbejdede med vindruer til Trockenbeerenauslese, der var inficerede med B. cinerea.
Botrytis sporesæson og daglig variation
Diagnose og behandling af allergi er afhængig af testredskaber og patienthistorie, så viden om allergenkontakt er vigtig. En sammenligning af de artikler, der undersøger fordelingen af Botrytis over året, viser et blandet billede. De indikerer, at Botrytis er til stede i luften året rundt i det tempererede klima i Europa. Hovedsæsonen starter i april og fortsætter til november, og sæsonen topper i august og september. Endvidere har Botrytis en daglig variation, hvor koncentrationen af sporer stiger i de tidlige morgentimer og falder mod aftenstide med en eller flere toppe i løbet af middagen. Dette mønster fraviges dog under regnvejr om natten, hvor Botrytis også frigives.
Botrytis bør indgå i standardallergitest
Vores gennemgang af den eksisterende viden om Botrytis viser, at eksponeringsniveauet udtrykt som procent af alle svampe i forskellige miljøer i gennemsnit er 1,1%. Det bekræfter, at det er en svamp, der findes mindre hyppigt i luften. Men en betydelig andel af testpersoner i de gennemgåede undersøgelser er allergiske overfor B. cinerea. Endvidere blev der fundet yderligere allergiske patienter, når B. cinerea blev inkluderet i de udvidede testpaneler.
Vi konkluderer derfor, at B. cinerea er en lige så vigtig allergen svamp som svampe af slægterne Cladosporium og Alternaria. Det er derfor relevant at inkludere svampen i standardallergitestpaneler, og det er en god kandidat at vælge til karakterisering af allergener.
Kilde:
Artiklen er et resumé af et litteraturreview præsenteret i Jürgensen, C.W.; Madsen, A.M. (2009). Exposure to the airborne mould Botrytis and its health effects. Ann Agric Environ Med; 16: 183-196.
B. cinerea kan findes i friske pæne blåbær, solbær, hindbær og jordbær efter desinficering af frugtens overflade.
Figur 1. Forekomsten af Botrytis i udendørsluft udtrykt i procent af alle svampe (grønne søjler). Beregnet median for de viste data (rød søjle). *Tallet er beregnet ud fra artikeldata. For referencer til de viste data se Jürgensen, C.W. og Madsen, A.M.; 2009.
Tabel 1. Niveauer af allergi over for Botrytis cinerea fundet i de gennemgåede artikler.
