Basalt set handler det om at få hjertet til at slå igen ved hjertestop, men hvordan hjertestop behandles varierer fra land til land, og vidensgrundlaget for behandlingsstrategierne er begrænsede.
Det har sat gang i en international undersøgelse, der skal kaste lys over forskellene. Undersøgelsen, der kaldes for Stepcare, omfatter 3.500 patienter, og forskerne skal undersøge effekten af tre behandlingsmetoder:
sedation (bedøvelse) – dyb eller minimal
feberbehandling – med eller uden køleudstyr
blodtryksbehandling – lavere eller højere blodtryk
Den store gruppe af patienter bliver fordelt over tre forskellige behandlinger, og vil omfattede mellem 60-80 hospitaler verden over. Undersøgelsen er allerede i gang, idet de første patienter kom i behandling i efteråret 2024.
Det igangværende studie vil omfatte i alt 3.500 hjertestoppatienter, som vil blive tilfældigt fordelt mellem tre forskellige behandlinger. Den første patient blev inkluderet i efteråret 2023, og forskerne forventer, at mellem 60-80 hospitaler verden over vil være involveret. Målet er at få bedre videnskabelig støtte til, hvilke behandlingsmetoder der giver størst udbytte for patienten.
Et af delstudierne til Stepcare ledes af Marion Moseby Knappe, forsker ved Center for Hjertestop ved Lunds Universitet og assisterende overlæge ved Rehabiliteringsmedicin på Skånes Universitetshospital.
Her gælder det vurdering af hjerneskade efter hjertestop. Det er vigtigt, da vurderingen er grundlaget for en beslutning om videre behandling
– Det er afgørende tidligt at identificere patienter, hvor fortsat intensiv behandling kan redde liv. Samtidig skal vi også finde måder at se, hvilke patienter med svær hjerneskade, der aldrig vågner op igen, og hvor fortsat behandling ikke gavner patienten, siger Marion Moseby Knappe til lu.se
Formålet er at undersøge, om det er muligt sikkert at vurdere patienternes prognose ved at kombinere billeddiagnostik, hjerneskademarkører i blodet og målinger af neurofysiologiske undersøgelser 24 timer efter hjertestoppet.
De første samlede resultater af Stepcare ventes i 2027
Kilde: lu.se