
Efter en byggeperiode på omkring to år, er BASF nye 54 megawatt elektrolyseanlæg blevet indviet. Udover at være Tyskland største, med en kapacitet til at producere op til 8.000 ton grøn brint årligt, skriver det også historie på et andet område.
Brinten skal primært anvendes som råmateriale i produktionen af kemikalier som ammoniak, methanol og vitaminer.
Produktionen kan levere op til ét ton brint i timen til fabrikken og forventes at reducere den årlige udledning af CO₂ med op til 72.000 ton CO₂. Systemet består af 72 PEM-stakke, den såkaldte protonbyttermembran-teknologi (PEM), hvor stakkene er de moduler, hvori selve elektrolyseprocessen foregår.
Anlægget er udviklet i samarbejde med Siemens Energy. Brinten genereres ved elektrolyse, der spalter vand i oxygen og brint ved hjælp af elektricitet fra vedvarende energikilder og kan dermed erstatte fossilt baseret brint.
Projektet har modtaget betydelig støtte fra både den føderale tyske regering og delstatsmyndighederne i Rheinland-Pfalz, som hermed bakker op om elektrolyse som en vigtig teknologi i industriens omstilling mod klimaneutralitet.
Kilde: BASF