Signify og Innovative Bioanalysis i Costa Mesa (Californien) har testet effektiviteten af UV-C upper air-desinfektionsarmaturer. Resultatet viser at armaturerne kan inaktivere SARS-CoV-2 (virussen som forårsager COVID-19).
UV-C upper air-armaturerne inaktiverede 99,99% af luftbårne SARS-CoV-2 vira i et lokale på 10 minutter, og efter 20 minutter kunne virussen ikke påvises.
Da UV-C-desinfektion er en kendt metode til at deaktivere vira og bakterier, forventede vi, at UV-C-desinficerende belysning ville have den samme virkning på de forskellige genetiske mutationer af (SARS-CoV2), oplyser Sam Kabbani, Chief Scientific Officer hos Innovative Bioanalysis.
I 2020 har Signify øget deres produktionen af UV-C-lyskilder kraftigt, for at støtte kampen mod coronavirus og har også erhvervet G.L.A (Germicidal Lamps & Applications) for at tilføje armaturerer til desinfektion af luft til porteføljen.
Siden da har virksomheder flere steder i verden installeret UV-C upper air-armaturer, herunder EDEKA Clausen i Tyskland, dm i Slovakiet og Rudby Union Club Harlequins i Storbritannien.
Armaturerne til desinfektion af luft kan bruges, når der er mennesker til stede i lokalet, da kombinationen af den højde, hvor armaturerne er installeret og armaturernes design, gør det muligt for systemet at desinficere luften konstant.
Mekanisk ventilation og/eller naturlig konvektion af luftstrømme flytter den desinficerede luft tilbage i den nederste del af lokalet. Desuden er armaturernes afskærmning og optik designet således, at mennesker i lokalet ikke udsættes for UV-C-bestråling.