Professor Jens-Christian Svenning, Aarhus Universitet og professor Ib Chorkendorff, DTU modtager begge Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning.
Der uddeles to årslegater i år i anledning af at VILLUM FONDEN fejrer sit 50 års-jubilæum.
Fælles for de to modtagere af årslegaterne er, at de begge har fokus på at løse nogle af verdens store klimaudfordringer.
Professor Ib Chorkendorff forsker i katalysatorer, som kan hjælpe verden til en fossilfri energiforsyning. Han modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat på 5 mio. kr.
Professor Jens-Christian Svenning forsker i biodiversitet og økosystemers dynamik for at afdække hvilke faktorer, der former, truer og sikrer jordens biologiske mangfoldighed. Han modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat på 5 mio. kr.
