Nu sætter Aalborg-forsker præcise tal på den såkaldte bevismæssige vægt af DNA fra Y-kromosomer, og det er et værdifuldt værktøj for domstolene.
Når politi og anklagemyndighed skal efterforske sager om seksuelle overgreb mod kvinder, kan det være et vigtigt spor, hvis man kan finde rester af DNA, der er efterladt af gerningsmanden. Men i tilfælde som f.eks. voldtægt, er der ofte så meget DNA fra offeret, at det kan være svært at isolere en prøve, der med sikkerhed stammer fra gerningsmanden. Derfor vælger retsgenetikere i den situation ofte at fokusere på den DNA, der sidder på Y-kromosomer, fordi den med sikkerhed stammer fra en mand. I modsætning til en almindelig DNA-profil, der som regel bliver lavet ud fra alle 22 kromosompar (de par, der ikke er kønskromosomer), har der hidtil været stor usikkerhed om, hvor megen bevismæssig vægt man kan tillægge en Y-profil. Det skyldes, at Y-kromosomet hos mænd, der har fælles forfædre, ofte vil forekomme uden nogen særlig variation.
Derfor har Mikkel Meyer Andersen sammen med sin kollega David Balding fra University of Melbourne i Australien udarbejdet en computermodel, der kan hjælpe med at forstå, hvor mange mænd der har samme profil i en population. Det kan have afgørende betydning for, om der kan fældes dom i en sag.- Vi kan med denne nye metode hjælpe retten ved at indsnævre antallet af mulige gerningsmænd fra måske flere hundrede tusinder til under 100 – og ofte endda langt færre, forklarer Mikkel Meyer Andersen.
– Brødre, fædre, farfædre, onkler og fætre på fædrene side vil ofte have samme Y-profil. Det kan gå helt ud i halvtreds led, så der kan sagtens være match mellem mænd, som slet ikke ved. at de er i familie med hinanden, forklarer Mikkel Meyer Andersen.
Kilde: Ritzau